Loris Malaguzzi:
“Knowledge grows in relationship”
Jeg er passioneret i at styrke mennesker og organisationer i bevægelse. Med en solid baggrund som leder i sundheds- og velfærdssektoren har jeg gennem mange år arbejdet med at skabe retning, kvalitet og menneskelig trivsel i komplekse systemer.
Min tilgang til ledelse og rådgivning er praksisnær, tillidsfuld og involverende. Jeg tror på, at udvikling sker i fællesskab, og at ægte forandring kræver både strategisk overblik og mod til at gå tæt på praksis. Jeg tilbyder coaching, sparring og rådgivning til ledere, teams og organisationer, der ønsker klarhed, udvikling og balance.
Jeg er optaget af, hvordan vi gennem sprog, struktur og relationer kan skabe stærke organisationer og bæredygtige løsninger – også når virkeligheden er kompleks. Derfor er jeg særligt interesseret i hvordan reflektioner i loops kan bidrage med at perspektivere, både på individuelt, teambase og organisatorisk niveau. Det kræver selvfølgelig MOD og ÅBENHED at reflektere- både i forhold til “dig selv” og med andre - men hvis du vil forandre og nå nye mål- er MOD helt essentielt.
Som leder har jeg altid været interesseret i at “forstå” og derfor har data og psykologi været vigtige temaer i min læringsvej. Økonomistyring og mennesker hænger, for mig, uadskilleligt sammen- for styring afhænger af adfærd- og adfærd er…. Mennesker:)
Forandring er en del af livet- og arbejdslivet, og der findes ikke status quo - fordi vi er lærende individer og organisationer, og vi evaluerer…. Jeg mener at strategi og praksis skal bindes sammen for at sikre at forandringer også involverer kerneopgaven fra start til slut. Involvering kan ind koopereres i metoden og her har jeg været optaget af forbedringsmetoden og af “handleplansarbejdet, i en matrixtænkning”. Når man arbejder med involvering af medarbejdere der alle ser kerneopgaven ud fra deres rolle- så er lederen/projektlederens opgave at sikre denne involvering. Det kræver oversættelse og forståelse for dynamikker- Og derfor er den narrative tilgang og fortællinger om organisationen og menneskene helt central for mig, som menneske, leder, coach og instruktør. Hvem er vi? Hvem er jeg? Hvad er mine kerneværdier og hvordan sætter jeg dem i spil i en ny kontekst?- i en ny opgave? i en ny rolle?
Forandring møder modstand…. Og initialt er denne modstand sund og vidner om engagement og involvering. Forandringsprocesser, er ikke en lineær proces og som menneske og leder er din ageren hver dag afhængig af hvordan du med autenticitet anvender dine styrker- og er opmærksom på dine blinde vinkler. At kende og mærke sig selv- i rollen som leder, øger din skarphed i forhold til dette.
Både coaching, mentor-ship, rådgivning og Yoga bidrager til den skarphed. De første med et blik udefra og den sidste med dit eget blik indefra.
Yoga har hjulpet mig med at stå stærkere. Som menneske og som leder. At mærke efter- og at finde modet til at handle loyalt overfor mig selv og overfor andre.
Som yogainstruktør er jeg optaget af sammenhængen mellem intentionen og processen. Jeg bruger mig selv i forståelsen af hvad der kan være rejsen for de yogier jeg underviser. Åndedræt og opbyggende processer understøtter styrke og indsigt i mine yogaklasser, og så ønsker jeg at skabe et omsorgsfuld rum, med nærhed og vejledning.
Udover Yoga, er min kerneopgave, både i partnerskabet Urhammer & Lilliedal og som selvstændig, at understøtte ledere og teams. Reformer, budgetter, tværgående partnerskaber, innovative afprøvninger…Og implementeringer som følge af, er nogle af de spændende områder som kendetegner de opgaver jeg arbejder med. Særligt har simulationstræning på ældreområdet været spændende at udvikle. Simulationstræning er på tæt på praksis som vi kommer, og lige nu arbejdet vi med at udvikle simulation på ledelse- og teamsamarbejde. Jeg tilrettelægger undervisning af ledelsesteams og understøtter implementering af ledelsesmetoder til opfølgning og evaluering af implementeringsprocesser og målsætninger.
Overskriften er ledelse og udviklende organisationer- selvom underteksten handler om relationer og mennesker.
Jeg er aktiv i en række frivillige og demokratiske fællesskaber, og jeg bliver ved med at lære i mødet med mennesker og forretninger der slet ikke ligner mig:)
Næstformand i Red Barnet Bornholm, hvor min opgave er alsidig, men med ansvar for fundraising og planlægning af aktiviteter- både front- og back stage.
Frivillig instruktør i Viking Atletik Bornholm. Her mødes jeg hver uge med medlemmer for at bruge 115 minutter i samspil - og skabe rum for Yogi-fordybelse.
John Dewey:
“Education is not a preparation for life, but is life itself”